13
December
2023
|
17:50
Europe/Amsterdam

Den mest innovative og kraftfulde SL til dato

Mercedes-AMG introducerer kongen af SL-serien i form af SL 63 S E PERFORMANCE, som bliver den mest kraftige SL til dato. Bilen udnytter erfaring og hybrid-teknologi fra Formel 1 og leverer imponerende 816 hk og hele 1.420 Nm drejningsmoment.

Den nye topmodel i SL-serien drives af en 4.0-liters V8 biturbo-motor, som sammen med AMG Electric Drive Unit leverer de imponerende tal for bilens køreegenskaber. 816 hk, 1.420 Nm, en acceleration fra 0-100 km/t på blot 2,9 sekunder og en topfart på 317 km/t bør være mere end rigeligt til at give de fleste fugtige håndflader og et smil på læben.

Hybridteknologien sikrer umiddelbar respons fra bilen uden forsinkelse og lynhurtig opbygning af moment, hvilket skaber en køreoplevelse uden sidestykke. 

Og selvom modelnavnet SL 63 S E PERFORMANCE er en god indikator for det sportslige fokus i køreoplevelsen, vil man stadig opleve bilen som både luksuriøs og komfortabel. Især på baggrund af AMG ACTIVE RIDE CONTROL-affjedringen, som både byder på aktiv krængningsstabilisator og aktiv bagakselstyring. 

”SL har altid været et ikon i Mercedes-Benz porteføljen. Den seneste version af den legendariske roadster viderefører den status ind i fremtiden. Med sin innovative teknologi, bliver SL 63 S E PERFORMANCE det mest kraftfulde medlem af SL-familien. Vi tilbyder ikke blot kunderne overlegen performance, men også muligheden for ren elektrisk kørsel,” siger Michael Schiebe, adm. dir. i Mercedes-AMG GmbH. 

Forbrændingsmotor i front og elektrisk motor bagtil I SL 63 S E PERFORMANCE kombineres den 4.0-liters V8 på frontakslen med en elektrisk, synkron motor på bagakslen, som i kombination med to-trins elektriske gear leverer 204 hk. 

Letvægtsbatteriet er placeret bagi bilen over bagakslen, og dette kompakte design giver en række fordele. Den elektriske motor agerer direkte på bagakslen og kan derfor konvertere kraften mere direkte til omdrejninger, hvilket giver et ekstra boost under start, accelerationer eller overhalinger. Hvis grebet ikke er optimalt på baghjulene, vil bilen automatisk overføre kraft til forhjulene, hvis det er nødvendigt. Inspireret af Formel 1 og udviklet i Affalterbach: AMG High Performance-batteri Udviklingen af energilagringen i batteriet er inspireret af teknologierne i hybrid-racerbilerne fra Mercedes-AMG Petronas F1-holdet. Batteriet har en kontinuerlig ydelse på 70 kW og 150 kW til fx kraftige accelerationer. Kølingen af batteriet danner basen for batteriets ydelse, hvor hver enkelt af de 560 battericeller køles individuelt via en væske, som flyder mellem dem. 

Batteriet er skabt og designet til lynhurtig tilførsel af kraft og altså ikke til den længst mulige rækkevidde, men praktiske gøremål i byer kan klares på ren elektrisk kørsel med en rækkevidde på 13 km.