07
December
2023
|
11:33
Europe/Amsterdam

Ny model fra Mercedes-AMG redefinerer indstigningen til performance coupéerne

Mercedes-AMG løfter nu sløret for den splinternye Mercedes-AMG CLE 53 4MATIC+ Coupé, som bliver indstigningsmodellen til segmentet for performance coupéer fra Affalterbach.

CLE 53 4MATIC+ Coupé byder på en seks-cylindret mild-hybrid motor med dobbelt turbo og starter-generator, mens køreoplevelsen fuldendes af det variable 4-hjulstræk og den aktive bagaksel-styring.

Den på samme tid sporty og elegante todørs-model kombinerer det bedste fra to verdener: Det agile og sportslige islæt fra C-Klassen med rummeligheden og prestigen fra E-Klassen. 

 

Under hjelmen

Under motorhjelmen ligger bilens hjerte i form af en 3.0 liters rækkesekser med dobbeltturbo. M 256-Motoren har gennemgået heftig modernisering og producerer nu 449 hk og et drejningsmoment på 560 Nm (600 Nm i 12 sekunder under boost). Den integrerede starter-generator tilføjer momentvis 23 hk og yderligere 205 Nm samtidig med at den fodrer det 48-volts elektriske system i motoren. 

Motoren kombineres med AMG SPEEDSHIFT TCT 9G gearkassen og det fuldt variable 4-hjulstræk AMG Performance 4MATIC+. Samtidig styrkes køreoplevelsen af den aktive medstyring på bagakslen, som ved hastigheder op til 100 km/t giver øget agilitet og manøvredygtighed ved at dreje modsat forhjulene. Ved hastigheder på mere end 100 km/t drejer hjulene i samme retning som forhjulene, hvorved akselafstanden vil opleves som længere og resultere i mere komfort. 


Sportslig og klassisk coupé

Nogle af de typiske, visuelle indikatorer på, at vi har med en coupé at gøre, er den lange motorhjelm med to kraftfulde power domes. Den kraftigt faldende forrude og det lange tag, som falder mod bagenden, er flere tydelige tegn på det, vi forbinder med coupé-formen. 

Kabinen er placeret langt tilbage og skaber det sportslige udseende, som vi kender fra de helt kraftige modeller fra AMG, og den fremadrettede ”Shark Nose” giver bilen et tilpas aggressivt udtryk sammen med den AMG-specifikke frontgrill og skørter, som begge er A-formede og tillader stor luftgennemstrømning. LED-forlygterne kan fås både med og uden projektion. Bagtil er de todelte LED-lygter forbundet med røde designelementer, hvilket understreger bilens bredde og signifikante tilstedeværelse på vejen. 

 

AMG-luksus i kabinen

I kabinen bliver du mødt af unikt udstyr, eksklusive materialer og seneste udgave af MBUX styresystemet. Ved første blik vil man naturligt vende opmærksomheden mod det fritstående, fuldt digitale 12,3 tommer førerdisplay og den 11,9 tommer store centrale skærm placeret i et brugervenligt portræt-layout.

Den velkendte følelse af luksus, som kendetegner Mercedes-Benz, er i dén grad med til at tegne billedet af CLE 53. Sæder i ARTICO med AMG-detaljer og røde kontrastsyninger, interiør i carbon-trim og det AMG-specifikke rat er blot nogle af de designdetaljer, som både vil appellere til den sportslige og luksuriøse side af både fører og passager.

Motor 6-cylindret række-benzinmotor med dobbelt turbo
YdelsekW/hk330/449
DrejningsmomentNm560 (momentalt 600 med overboost)
Ydelse via ISGkW/hk17/23
Drejningsmoment via ISGNm205
Drivlinje 

Fuldt variabelt 4-hjulstræk. AMG Performance 4MATIC+

Gearkasse AMG SPEEDSHIFT TCT 9G transmission
Acceleration 0-100 km/ts4.2
Topfartkm/tElektronisk begrænset til 250 (op til 270 som ekstraudstyr)

 

Læs den fulde pressemeddelelse her