15
April
2021
|
18:06
Europe/Amsterdam

Her er den nye Mercedes EQS

Oversigt
Den nye Mercedes EQS er fjerde fuldelektriske model fra Mercedes-EQ og stiller til start med banebrydende, intelligente features og en rækkevidde på op til 770 kilometer på en opladning. Nu løfter Mercedes-Benz endelig sløret for den nye model.

Den nye Mercedes EQS er fjerde fuldelektriske model fra Mercedes-EQ og stiller til start med banebrydende, intelligente features og en rækkevidde på op til 770 kilometer på en opladning. Nu løfter Mercedes-Benz endelig sløret for den nye model.

Først var det midsize-SUV’en EQC, så fulgte MPV’en EQV, herefter kompakt-SUV’en EQA – og nu kan Mercedes-Benz så endelig løfte sløret for fjerde fuldelektriske model i Mercedes-EQ familien: EQS. Den nye, 100 procent elektriske luksus-sedan er den første af sin slags og lanceres i første omgang i to udgaver, nemlig som EQS 450+ med baghjulstræk og 333 hestekræfter samt EQS 580 4MATIC med firehjulstræk og hele 525 hestekræfter.

Den officielle WLTP rækkevidde for EQS 450+ er opgivet til utrolige 770 kilometer på en fuld opladning, og det skyldes ikke mindst det særlige og ekstremt aerodynamiske ‘one-bow’ design, som tydeligt adskiller EQS fra modelprogrammet med forbrændingsmotor og samtidig sikrer rekordlav vindmodstand og minimal vindstøj. Med en Cd-værdi på bare 0,20 holder EQS nemlig verdensrekorden som den mest aerodynamiske bil i produktion.

“EQS er designet med det formål at overstige forventningerne hos selv vores mest kræsne og krævende kunder. Det er nøjagtigt, hvad S’et i modelnavnet repræsenterer, for netop dét finder man kun i toppen af vores modelprogram,” siger Ola Källenius, CEO i Daimler og Mercedes-Benz.

Batteriet har en nettokapacitet på 107,8 kWh og kan lades med en effekt på op til 200 kW – og dermed er det muligt at lade energi nok til op mod 300 kilometers kørsel på bare et kvarter, når man benytter en lynladestation fra eksempelvis IONITY-netværket. Med en 11 kW hjemmelader eller offentlig ladestander kan en fuld opladning klares på 10 timer.

Den nye EQS fås med et væld af innovative udstyrsmuligheder, og det er blandt andet muligt at vælge automatiske komfortdøre. Når føreren nærmer sig bilen, kører bilens dørhåndtag ud – og førerdøren åbner automatisk og byder velkommen. Fra MBUX-systemet i kabinen er det desuden muligt for føreren at åbne og lukke bilens øvrige døre.

MBUX Hyperscreen er et af kabinens absolutte højdepunkter. Det store, buede og ekstremt detaljerede skærmunivers, som smyger sig på tværs af instrumentpanelet, når næsten fra A-stolpe til A-stolpe og byder på ikke færre end tre skærme, som visuelt smelter sammen til én. Forsædepassageren har sågar sin egen 12,3” OLED-skærm, som gør det muligt at styre et bredt udvalg af komfort- og underholdningsfunktioner, der specifikt henvender sig til lige netop denne position. Og hvis kabinens intelligente kamera-teknologi registrerer, at føreren kigger på passagerdisplayet under kørslen, dæmpes displayet automatisk.

De ekstremt kraftfulde DIGITAL LIGHT forlygter, som er forberedt til at kunne projektere symboler direkte på kørebanen, kendes også fra S- og den nye C-Klasse og understreger et banebrydende niveau af innovation, ligesom aktiv bagakselstyring sikrer overlegne køreegenskaber ved alle hastigheder.

Se præsentationen af den ny EQS via linket her og læs mere i den internationale pressemeddelelse her.